Af Dorthe Schmittroth Madsen, Det Konservative Folkeparti

Når den tidligere konservative folketingskandidat Marie Høgh i et interview i Berlingske siger, at blå blok og en borgerlig tilværelse ikke længere fremstår som et tilvalg, har hun en pointe. Og hun er ikke alene med sin kritik.

For nylig sagde Lars Løkke Rasmussen ligefrem »Vi kan jo ikke have en tilgang til politik, hvor vi bare siger: Stem på mig, jeg har et slogan«, da han blev spurgt, om befolkningen reelt er klar over, hvad de får, når de stemmer på Søren Pape Poulsen eller Jakob Ellemann-Jensen.

Men hvordan kan der overhovedet herske tvivl om, hvad det vil sige at være borgerlig, og hvad et fravalg af en borgerlig regering betyder?

Et fravalg af en konservativ ledet regering betyder, at familien ikke selv må bestemme fordelingen af deres barselsoverlov. I folkeskolen må børn med særlige behov ikke komme i specialskole, men tvinges via inklusionsloven til at indgå i fællesskabet. Dertil kommer, at den unge ikke selv må bestemme, hvilket gymnasium det vil gå på, og bestyrelser må ikke ansætte efter kvalifikationerne, men alene kønnet.

Altså hvordan kan en borgerlig regering ikke være et tilvalg? Et fravalg betyder, at du lader den nuværende regering bestemme over dit liv og dine valg. Socialdemokratiet har nemlig ikke den mindste tiltro til, at du kan tænke selv, derfor kommer den ene adfærdsregulering efter den anden.

En borgerlig regering derimod er en tillidserklæring til borgeren om, at vi tror på, at du selv kan finde ud af at styre dit liv. Derfor skal regeringen blande sig mindst muligt. Dertil kommer et socialkonservativt islæt, som tager hånden under dem, som ikke kan selv. Derfor må borgerlighed ikke forveksles med liberalisme i økonomisk forstand, men nærmere forstås som et åndehul, hvor du kan udfolde dine muligheder, samtidig med, at du er dig dit ansvar bevidst om den frihed, som staten har givet dig.

Når vælgerne så er i tvivl om, hvad en borgerlig regering står for, kan det skyldes én af to ting. Enten har de borgerlige politikere været alt for dårlige til at formidle, hvad en kommende borgerlig regering står for, men i stedet brugt tiden i oppositionen på at kritisere regeringen, fremfor at komme med nye tiltag. Eller så har den socialdemokratiske regering været knalddygtig til at formidle deres historie om, hvad tilværelsen med Mette Frederiksen står for, hvilket efterlader os med et regnestykke, som er ligetil og genkendeligt for mange.

Når den ene part råber højere end den anden, ja, så er det som oftest den med mest gennemslagskraft, som trænger igennem. Og når vi indser, hvorfor den socialdemokratiske stemme har virket så meget stærkere end vores, så er det, fordi blå blok er fragmenteret og ikke har haft andet at gå op i end at fortælle befolkningen, hvilken fejl regeringen begik, da den beordrede alle mink slået ihjel.

Men vi kan ikke vinde valget på regeringens møgsager. Derfor skal de borgerlige politikere begynde at fortælle, hvorfor vi er et tilvalg i stedet for at kritisere en regering, som rent faktisk leder.