Debat og politik

Nye Borgerliges Jan Køpke: Vi SKAL have reelt frit sygehusvalg fra dag 1

Af Jan Køpke Christensen, NyeBorgerlige

Folketingskandidat, Sydjyllands Storkreds
Byrådsmedlem, Aarbenraa Kommune

Som hele Syd- og Sønderjyllands folketingskandidat for Nye Borgerlige og formand for Sundhedsudvalget er det mig magtpåliggende at understrege, at vi som danskere skal have et reelt sygehusvalg der reelt er frit.

Vi fortjener grundlæggende friheden til selv at vælge.

I dag har vi en offentlig udredningsgaranti for patienter, der skal ske inden for 30 dage.

Først efter 30 dage kan man som patient vælge et privat tilbud.

Dette er ikke acceptabelt. Det kan og skal gøres bedre!

Aldrig må ideologi stå i vejen for at man som patient hurtigt bliver udredt, behandlet og forhåbentlig ender med at blive rask.

Derfor ønsker vi i Nye Borgerlige, at det fra dag 1, bliver en ret, om man som patient vil udredes, undersøges og behandles på et privat eller et offentligt sygehus.

Danskerne skal altså have friheden til selv at vælge.

Pengene skal følge den enkelte dansker så man har det reelle frie valg – også på dette område – naturligvis fortsat betalt over skatterne.

Det kun ikke kun være de bedststillede, der skal kunne benytte sig af private tilbud.

Kommentarer