Debat: Trafikselskaber dømt til at betale bøder på 10 millioner
Debatindlæg af Karsten Fogde (SF)
To små vognmænd havde tilbage i 2020 klaget til Klagenævnet for Udbud, hvor de fik medhold i deres sag om, at FynBus, Sydtrafik og Midttrafik havde brudt udbudsregler i forbindelse med FlexTrafik.
Dette ønskede de store trafikselskaber dog ikke at respektere, men nu har Retten i Svendborg givet de små vognmænd medhold.
Så ikke nok med, at trafikselskaberne skal betale bøderne på 10 mio. kr. – nu skal de så også betale astronomiske sagsomkostninger for såvel de to små vognmænd samt trafikselskabernes oveni.
Men regningen kan risikere at blive meget større, da flere vognmænd nu overvejer at søge erstatning, noget som kan løbe op i rigtig mange millioner.
Det er simpelthen en uduelig ledelse; og alt sammen penge som skatteborgerne kommer til at betale i sidste ende.
Vi vil i SF Region Syddanmark forfølge sagen nøje – og jeg håber meget, at de øvrige politiske partier i Trafikselskabernes bestyrelser er enige i, at det må have konsekvenser.
Kommentarer