Af Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance

“Godt, det ikke er mig, der er ung i dag.” Den sætning hører jeg alt for ofte.

Jeg ved, det bliver sagt med gode intentioner som en anerkendelse af, at det ikke er nemt at være ung. Men hvis vi hele tiden taler om en ”Generation mistrivsel”, skaber vi en negativ fortælling, som potentielt gør mere skade end gavn.

Virkeligheden er, at det aldrig har været nemt at være ung, og det er lige så relevant i dag, som det var for tidligere generationer. Ja, tidligere generationer havde deres egne udfordringer, og de var også unge på deres egen tid, men lad os nu være ærlige – det er langtfra alting, der var bedre i gamle dage.

Vi har i dag flere muligheder end nogen generation før os. Teknologi, viden og innovation åbner døre, som tidligere var lukkede. Vi ser en verden, der bliver grønnere med bæredygtige løsninger, og hvor banebrydende medicinske fremskridt redder liv hver eneste dag.

Kræftbehandlinger bliver mere effektive, og sygdomme, der engang var dødsdomme, er nu mulige at overleve. Uddannelsessystemer og karrieremuligheder har aldrig været mere tilgængelige, uanset hvor i verden vi er. Det er en tid, hvor potentialet til at forme vores egen fremtid er større end nogensinde.

Selvfølgelig uden undtagelse står min generation også over for udfordringer. I dag taler vi mere åbent om mistrivsel, og ordet er blevet brugt langt mere de seneste 30 år end tidligere.

I 1992 blev ordet ”mistrivsel” nævnt blot to gange i de skrevne medier, mens det i 2023 blev brugt omkring 15.000 gange. Vi har i dag en helt anden måde at italesætte ungdommens liv på.

I 90’erne talte vi også om unge, der var stressede på gymnasiet og havde problemer, men vi brugte ikke ordet ”mistrivselskrise”. Det var jo også hårde år dengang.

Så det er klart, at vi skal tage unges trivsel alvorligt, men samtidig skal vi finde en balance i, hvordan vi taler om det. Fordi virkeligheden er jo, at selvom der er unikke udfordringer for hver generation, betyder det ikke, at den nye generation er udfordret i unik grad.

Som 23-årig ved jeg, hvad det vil sige at have høje krav til sig selv – og gymnasiet var for mig en af de sværeste perioder. Ikke på grund af de faglige krav, men på grund af den perfekthedskultur, vi lever i.

Jeg ved fra egen erfaring, hvordan det kan føles, når presset bliver for stort. Perfekthedskulturen og de krav, vi stiller til os selv, kan fylde så meget, at det føles, som om man mister kontrollen.

Men jeg lærte også, hvor vigtigt det er at finde balancen og genvinde troen på, at man kan skabe et liv i harmoni med sig selv. Og med det pres, jeg følte, så havde det ikke gjort noget som helst bedre, at jeg fra de ældre generationer så skulle høre udsagn såsom: ”Godt det ikke er mig, der er ung i dag”.

Flere forskere advarer om, at den konstante fokus på mistrivsel kan ende med at gøre mere skade end gavn. Når der kommer forslag om at sætte mistrivsel på skoleskemaet, bør vi spørge os selv, om det er en løsning eller en del af problemet. Hvis vi gør det, risikerer vi at gøre unge overopmærksomme på deres udfordringer og skabe en selvforståelse, hvor mistrivsel nærmest bliver forventet. Intentionen om at hjælpe er god, men vi må ikke gøre mistrivsel til en uundgåelig del af det at være ung.

Fokus bør være på at styrke de unges tro på egne evner og deres muligheder frem for at grave for dybt i problemerne. Trivsel er også at have gåpåmod og være handlekraftig, når de svære tider kommer i ens liv.

Vi skal finde en balance, hvor vi både kan være opmærksomme på de udfordringer, vi står over for, samtidig med at vi ser de muligheder, der ligger foran os. For vi unge har aldrig haft flere muligheder, end vi har i dag – og selv om det kan være svært, så er der samtidig en verden fyldt med håb, som vi kan forme på vores egen måde.