Guide: gør bilen klar til køreferien
Artiklen er sponsoreret.
Hvis du lige har planlagt årets sommerferie, og den står på bilferie i Europa, så er der flere ting, der skal tjekkes op på, inden du rejser. Læs her om hvilke ting du skal huske, når du gør bilen sommerklar til ferien.
Tjek at alt virker optimalt
I den travle hverdag kan man godt glemme at lægge ekstra tid i pasning af bilen. Vi får ofte en påmindelse om service, men ikke alle får det gjort. Husk at følge op på service, når det er nødvendigt for din bil, så du ikke risikerer problemer, der kunne være undgået, når du holder nede på de sydlige motorveje. Nogle ting kan du selv tjekke op på såsom dit bilbatteri. Uden bilbatteriet kan bilen slet ikke starte, og det bør derfor fungere optimalt, inden man kører på lange ture.
Nyerere biler bruger en del mere strøm, bl.a. til GPS eller sædevarme, så det er vigtigt, at bilbatteriet dækker disse behov tilstrækkeligt. Har du testet dit batteri og opdaget, at det ikke duer længere, kan du enten selv skifte det eller få hjælp af en mekaniker. Du kan finde rådgivning på nettet om, hvilket slags bilbatteri du skal have fat i. Det kommer meget an på hvilken bil du har, og hvor gammel den er.
Dybdegående rengøring
Der er ikke noget bedre end at sidde i en helt ny rengjort bil. Når du endelig trækker stikket og kører afsted på din ferie, skal denne følelse absolut prioriteres. Så sørg for at få bilen rengjort inden din ferie starter, så du bare kan slappe helt af til den tid. Giv den en grundig støvsugning og vask alle overflader af. Du kan enten vaske bilen selv eller tage den i vaskehal. Giv gerne bilen en behandling af voks, så er du sikret en helt ren og køreklar bil til sommerferien!
Kommentarer