Uddannelse

Sårbare unge lykkes mod dårlige odds: Mange har brugt voksenuddannelse og 10. klasse som trædesten

Voksenuddannelser og 10. klasse fungerer som springbræt for mange unge, der lykkes med at få en uddannelse på trods af en hård opvækst, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. At lykkes i grundskolen er også en vigtig forudsætning for at udsatte unge, får en uddannelse.

Mange af de mest sårbare unge, der lykkes med at få en ungdomsuddannelse, har ofte gjort brug af andre uddannelsesveje end andre unge.  

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Analysen undersøger 25-årige, der er lykkedes med at få mindst en ungdomsuddannelse. De unge er grupperet ud fra, hvor mange risiko- og styrkefaktorer, de er vokset op med. 

En risikofaktor kan for eksempel være, at man har været i psykiatrisk behandling fra man var 9 til 15 år gammel, dårlige karakterer i grundskolen, eller at man er fra en lavindkomstfamilie. En styrkefaktor er for eksempel, hvis man er fra en højindkomstfamilie eller har mindst én akademisk uddannet forældre.

”Mange af de unge med dårlige kort på hånden, går typisk nogle lidt andre veje i uddannelsessystemet end de ordinære, inden de lykkes. Det siger noget om vigtigheden af at have varierede og ofte fleksible tilbud, der sikrer, at forskellige unge med forskellige behov bliver mødt med de rigtige muligheder og den rette støtte,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Voksenuddannelse og 10. klasse er vigtige trædesten 

Blandt de unge med fem eller flere risikofaktorer, der har fået en ungdomsuddannelse, har tre ud af ti taget et eller flere forløb på en voksenuddannelse. Det kan være fag på en almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning, HF-enkeltfag eller særlige ungdomsuddannelser. Til sammenligning gælder det for én ud ti blandt unge med nul eller én risikofaktor. 

Tilsvarende har fire ud af ti af de unge, det er lykkedes at få en ungdomsuddannelse på trods af fem eller flere risikofaktorer, taget en almindelig 10. klasse. Det er dobbelt så mange som blandt unge med nul eller én risikofaktor.  

Omvendt bruges 10. klasse på efterskolerne typisk af relativt stærke unge, der har få risikofaktorer eller mange styrkefaktorer.

”Som samfund er det vigtigt, at vi forstår vigtigheden af tilbud, der appellerer til de unge, der ikke skal direkte ind på gymnasiet eller erhvervsskolen, som de er i dag. Voksenuddannelser og 10. klasse bliver alt for ofte karakteriseret som uddannelser, der er tunge. Men vores analyse viser, at de er vigtige trædesten for mange tusinde unge, der kommer ud af opvæksten med dårlige odds,” siger Mie Dalskov Pihl. 

”Vi kan sagtens gøre mere. Man kunne for eksempel gøre de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne mere fleksible for sårbare unge eller sikre den rette støtte i uddannelsen. Og så skal vi sørge for at sikre, at der er nok praktikpladser. Når der mangler tusindvis af lærepladser, kan det være svært for især de udfordrede unge at sikre sig en praktikplads,” siger Mie Dalskov Pihl. 

God skolegang 

Analysen viser også, at folkeskolen spiller en vigtig rolle for de sårbare unge. 76 procent af de unge, der lykkes, selvom de har fem eller flere risikofaktorer med fra opvæksten, har fået mindst 2 i dansk og matematik ved afgangsprøverne i grundskolen. Til sammenligning er det kun 31 procent af de unge med samme antal risikofaktorer, der ikke har bestået afgangsprøverne, der lykkes med at få en ungdomsuddannelse. 

”Tallene viser, at en god skolegang og en god skoletid går forud for en god vej ind i ungdomsuddannelserne,” siger Mie Dalskov Pihl.  

Analysens hovedkonklusioner 

  • De unge, der har fået en uddannelse på trods af mange risikofaktorer, har ofte taget uddannelsesforløb i VEU-regi eller taget en almindelig 10. klasse, men de har sjældnere end andre unge været på efterskole i ungdomsårene.  
  • Risikofaktorer, der mindsker unges chancer for at få en uddannelse, er for eksempel det ikke at have opnået mindst 2 i dansk og matematik, at have psykiske udfordringer, opvækst hos ressourcesvage forældre eller at have været anbragt. 
  • Unge med mange risikofaktorer lykkes i høj grad med at få en uddannelse, hvis de klarer sig godt til afgangsprøverne i grundskolen. 
  • Hvis vi skal sikre, at flere unge skal have en uddannelse efter grundskolen, skal vi sikre, at alle børn får en god skolegang. En skolegang, hvor de trives og lærer at læse, skrive og regne. Samtidig skal vi sikre, at der er fleksible muligheder i ungdomsuddannelserne til at favne de unge, der har mange risikofaktorer med sig i bagagen.  

Kommentarer