SPONSORERET

Italien er et af Europas mest elskede rejsemål, og det er let at forstå hvorfor. Rom lokker med Colosseum og Vatikanet, Firenze med renæssancekunst, Venedig med kanaler og gondoler, og Amalfikysten med dramatiske klipper og pastelfarvede byer. Men de mest mindeværdige rejser til Italien opstår ofte, når man bevæger sig lidt væk fra de mest fotograferede steder og ind i de små byer, stille dale, lokale trattoriaer og kyststrækninger, hvor hverdagslivet stadig sætter rytmen.

Italiens skjulte perler findes i alle dele af landet. De kan være en middelalderby i Umbrien, hvor morgenkaffen drikkes på torvet blandt lokale pensionister. Det kan være en ø i Napolibugten, der føles langt mere afdæmpet end Capri. Det kan også være en vinrute i Friuli-Venezia Giulia, hvor Alperne møder Adriaterhavet, eller en grotte i Marche, som stadig overrasker mange førstegangsbesøgende. Når man planlægger ferie i Italien med nysgerrighed frem for hastværk, åbner landet sig på en helt anden måde.

For danske rejsende er Italien samtidig nemt at kombinere på mange måder. Man kan tage på storbyferie, badeferie, rundrejse, gastronomisk rejse eller aktiv ferie med vandring og cykling. Der findes direkte fly til flere italienske byer i højsæsonen, gode togforbindelser mellem de større destinationer og et stort udvalg af overnatningsformer fra agriturismo på landet til små boutiquehoteller i historiske bykerner. Hvis du vil sammenligne muligheder for italienske ferierejser med sol, kultur og kystliv, kan det være en god genvej til at finde den rigtige base.

Det særlige ved Italien er, at selv små geografiske afstande kan give helt forskellige rejseoplevelser. En pastaret skifter navn fra landsby til landsby, et glas vin smager anderledes på den næste bakkeskråning, og dialekter, arkitektur og lokale traditioner fortæller historier om gamle bystater, handelsruter og familier, der har boet samme sted i generationer. Derfor handler de bedste rejser til Italien ikke kun om at se mest muligt, men om at vælge steder, hvor man kan være til stede længe nok til at mærke forskellen.

Matera og Basilicata med huleboliger, historie og syditaliensk ro

Matera i regionen Basilicata er en af de mest fascinerende destinationer i Syditalien. Byen er især kendt for sine Sassi, de historiske hulekvarterer, hvor boliger, kirker og værksteder er hugget ind i kalkstenen. Materas Sassi blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1993, og byen var Europæisk Kulturhovedstad i 2019. Det er ikke svært at se hvorfor. Når solen rammer de lyse stenfacader ved solnedgang, ligner byen et landskab fra en anden tid, og de snoede trapper, små terrasser og underjordiske rum skaber en atmosfære, som adskiller sig markant fra klassiske italienske storbyer.

Matera var i midten af det 20. århundrede forbundet med fattigdom og dårlige boligforhold, men i dag er mange af huleboligerne restaureret som hoteller, museer, gallerier og restauranter. Casa Grotta di Vico Solitario giver et konkret indblik i, hvordan familier boede i hulerne sammen med husdyr og enkle redskaber. De mange klippekirker, blandt andet i Parco della Murgia Materana, viser byens religiøse og kunstneriske historie med fresker, der flere steder stammer fra middelalderen. Området er oplagt til vandreture, især tidligt om morgenen eller sidst på dagen, hvor lyset er blødt og temperaturen mere behagelig.

Basilicata er stadig mindre besøgt end naboregionerne Campania og Puglia, hvilket gør den ideel for rejsende, der søger autentiske rejseoplevelser i Italien. Lokale retter er rustikke og fulde af smag: prøv cruschi, sprøde tørrede peberfrugter, pasta med kikærter eller lam tilberedt efter traditionelle opskrifter. Mange kombinerer Matera med Puglia, men det kan betale sig at give Basilicata flere dage. Landsbyen Castelmezzano, der ligger dramatisk mellem Dolomiti Lucane-bjergene, er kendt for stejle klippeformationer og svævebanen Volo dell’Angelo, hvor man kan “flyve” mellem Castelmezzano og Pietrapertosa i sele hen over dalen.

Procida, Ischia og Napolibugtens mere stille ø-liv

Når man taler om italienske øer, nævnes Capri ofte først. Men for mange vil Procida og Ischia give en mere afslappet og lokal oplevelse af Napolibugten. Procida er den mindste af de tre kendte øer i bugten og blev udnævnt til Italiens Kulturhovedstad i 2022. Øen er berømt for sine farverige huse ved Marina Corricella, hvor fiskerbåde ligger tæt langs kajen, og restauranter serverer friskfanget fisk, citronretter og enkel syditaliensk mad uden unødig pynt. Her er tempoet lavere, gaderne smallere, og oplevelsen mindre poleret end på de mest eksklusive dele af Capri.

Procida er perfekt til rejsende, der vil have en dag eller to med ro, havudsigt og små gåture. Fra udsigtspunktet ved Terra Murata kan man se ud over Marina Corricella og det blå hav, mens det gamle fæstningsområde vidner om øens defensive historie. Strande som Chiaia og Chiaiolella giver mulighed for badning, men de er ikke nødvendigvis store sandstrande i klassisk forstand. Det er netop charmen: Procida handler ikke om store resorts, men om små øjeblikke, skyggefulde gyder, kaffe på en bar og færgernes rolige ankomst fra Napoli eller Pozzuoli.

Ischia er større og mere varieret. Øen er især kendt for sine termiske kilder, som har været værdsat siden antikken, og for haver som Giardini La Mortella, skabt af Susana Walton, hustru til den britiske komponist William Walton. Castello Aragonese, der ligger på en klippe forbundet med Ischia Ponte via en dæmning, er et af øens mest markante vartegn. Ischia egner sig til dig, der ønsker en blanding af strand, wellness, vandring og gode måltider. Der dyrkes vin på øen, og lokale retter som kanin på ischitansk vis, coniglio all’ischitana, viser, at øens køkken ikke kun handler om fisk. Ved at kombinere Napoli med Procida og Ischia får rejser til Italien en smuk balance mellem storbyenergi, ø-kultur og bugtens vulkanske landskab.

Marche og Umbrien for middelalderbyer, bjerge og ægte madkultur

Mellem Toscana, Adriaterhavet og Appenninerne ligger regioner, som ofte bliver overset, når danskere planlægger rejser til Italien. Marche er en af dem. Regionen byder på bølgende bakker, historiske byer, kyststrækninger og en madkultur, der føles både jordnær og raffineret. Urbino er et naturligt højdepunkt. Byens historiske centrum er på UNESCOs verdensarvsliste, og Palazzo Ducale er et af de fineste eksempler på italiensk renæssancearkitektur. Urbino var fødeby for maleren Rafael, og byens atmosfære er præget af studerende, kultur og en storslået beliggenhed mellem grønne bakker.

Marche er også hjemsted for Grotte di Frasassi, et imponerende grottesystem i nærheden af Genga. Hulerne blev opdaget i 1971 og rummer enorme stalaktitter, stalagmitter og underjordiske sale, blandt andet Ancona Abyss, som er så stor, at Milanos domkirke ofte nævnes som størrelsessammenligning i formidlingen af stedet. Besøget foregår på guidede ture, og temperaturen i grotterne er kølig året rundt, så en let jakke er praktisk selv om sommeren. Ved Adriaterhavskysten lokker Conero-rivieraen med klipper, små bugter og klart vand omkring Sirolo og Numana.

Umbrien, som ligger inde i landet, kaldes ofte Italiens grønne hjerte. Regionen har ikke kyst, men den kompenserer med olivenlunde, vinmarker, middelalderbyer og en stærk lokal identitet. Assisi er kendt for Frans af Assisi og den berømte basilika, der også er UNESCO-verdensarv. Perugia byder på et levende historisk centrum og en anerkendt chokoladetradition, mens små byer som Spello, Bevagna og Montefalco er oplagte stop på en rundrejse i Italien. Montefalco er især kendt for Sagrantino-vin, en kraftig rødvin med tydelige tanniner, som passer godt til lokale kødretter, svampe og lagrede oste. Her kan man bo på agriturismo, spise sæsonbetonede retter og opleve, hvordan italiensk gæstfrihed ofte viser sig ved bordet før noget andet.

Friuli-Venezia Giulia og Veneto væk fra de travleste ruter

Nordøstitalien forbindes ofte med Venedig, Verona og Gardasøen, men regionerne omkring Adriaterhavet og Alpernes udløbere gemmer på oplevelser, der passer perfekt til nysgerrige rejsende. Friuli-Venezia Giulia grænser op til Østrig og Slovenien, og den geografiske placering kan smages og mærkes i både køkken, arkitektur og sprog. Trieste er regionens elegante havneby med habsburgsk arv, store caféer og udsigt over Adriaterhavet. Piazza Unità d’Italia regnes for en af Europas største pladser ud mod havet, og byens kaffekultur har dybe rødder, blandt andet fordi Trieste historisk har været en vigtig kaffe-havn.

Lidt nord for Trieste ligger vinområder som Collio og Friuli Colli Orientali, hvor der produceres fremragende hvidvine på druer som Friulano, Ribolla Gialla og Sauvignon Blanc. Landskabet er præget af bløde bakker, små landsbyer og vingårde, hvor smagninger ofte foregår i et roligere tempo end i mere berømte vinregioner. Cividale del Friuli er endnu en skjult perle. Byen blev grundlagt af Julius Cæsar under navnet Forum Iulii, som senere gav Friuli sit navn, og den rummer lombardiske spor, der indgår i UNESCO-verdensarven “Longobards in Italy”. Den ikoniske Ponte del Diavolo over floden Natisone er et af byens mest fotograferede steder.

I Veneto kan man også finde alternativer til de mest overrendte ruter. Padova ligger tæt på Venedig, men har sin egen stærke identitet. Scrovegni-kapellet med Giottos fresker fra begyndelsen af 1300-tallet er et hovedværk i europæisk kunsthistorie, og billetter bør reserveres på forhånd. Vicenza er kendt for arkitekten Andrea Palladio, hvis bygninger har haft enorm indflydelse på vestlig arkitektur; byen og flere palladianske villaer i området er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Bassano del Grappa, ved foden af Alperne, byder på den overdækkede træbro Ponte degli Alpini og en tradition for grappa-destillation. For rejsende, der vil kombinere kultur, mad, vin og gode togforbindelser, er denne del af Italien rig på oplevelser uden at kræve lange transportdage.

Praktiske råd til rejser til Italien med mere dybde og færre fælder

Planlægning kan gøre forskellen mellem en almindelig ferie og en rejse, der føles personlig. Først og fremmest er tidspunktet vigtigt. For mange skjulte perler i Italien er april, maj, september og oktober særligt gode måneder. Vejret er ofte mildt, priserne kan være lavere end i juli og august, og populære steder er mindre pressede. August kræver ekstra omtanke, fordi mange italienere selv holder ferie omkring Ferragosto den 15. august. Kystbyer og øer kan være livlige og fuldt bookede, mens nogle mindre familieejede butikker og restauranter i storbyer holder lukket i perioder.

Transportformen afhænger af rejsetypen. Tog fungerer glimrende mellem større byer som Milano, Bologna, Firenze, Rom, Napoli, Padova og Verona, og både Trenitalia og Italo driver højhastighedstog på centrale strækninger. Til små landsbyer, vinområder og bjergområder kan bil være en fordel, men vær opmærksom på ZTL-zoner, altså begrænsede trafikzoner i historiske bycentre. Kører man ind uden tilladelse, kan bøder komme efterfølgende. Parkér hellere uden for centrum og gå det sidste stykke. I Syditalien og på øer kan færgeplaner variere efter sæson, vejr og ugedag, så det er klogt at tjekke aktuelle tider tæt på afrejse.

Overnatning betyder også meget for oplevelsen. En agriturismo kan være et godt valg i Umbrien, Marche, Toscana, Puglia og Piemonte, fordi man ofte bor tæt på vinmarker, olivenlunde eller marker og får adgang til lokalt producerede råvarer. I historiske bykerner kan små hoteller og familiedrevne pensioner give bedre kontakt med lokalområdet end store kædehoteller. Spørg værten om restauranter, der ikke kun lever af turister; italienere spiser ofte senere end danskere, og populære steder kræver reservation, særligt fredag og lørdag.

Et godt rejsetempo er den vigtigste luksus. Mange forsøger at presse Rom, Firenze, Cinque Terre, Venedig og Amalfikysten ind på én uge, men Italiens skjulte perler belønner langsomhed. Vælg hellere én region eller to nærliggende områder og byg dagene op omkring få stærke oplevelser: et marked om morgenen, en byvandring før frokost, siesta eller strandtid om eftermiddagen og middag på en lokal restaurant. Lær enkelte italienske høflighedsfraser som buongiorno, per favore og grazie; det åbner ofte flere smil end perfekt udtale. Kontanter kan stadig være praktiske på små markeder, selv om kortbetaling er udbredt, og komfortable sko er næsten obligatoriske i byer med brosten, trapper og stejle gyder.