Magaxin

Lange stænger? Find tøj til den høje kvinde

Artiklen er sponsoreret.

Kroppen kommer i alle former og størrelser. Vores krop er helt unik og værd at holde af, lige som den ser ud. Alligevel bliver den unikke krop sat under kategori, når vi køber tøj. Så måske oplever du tit at skulle kategorisere din krop som en Small eller en Extra Large? Din højde falder måske under petite eller tall?

Der er mange kategorier at forholde sig til, når man skal købe tøj, der skal passe ens unikke krop. Er du kvinden med de lange ben, der ofte oplever, at de lange bukser i stedet stumper, efterlader et bredt bart stykke ankel og skinneben? Så kan du læse med her for gode tips til at finde tøjet, der sidder rart på dig!

10 cm at give af

Som høj kvinde undgår man ikke kommentarer fra fremmede, der ønsker at gøre en opmærksom på, at man nu er ganske for høj af en kvinde at være. Lige så uskyldig kommentaren som regel er, lige så irriterende kan den være at høre igen og igen! Ligeledes er det ikke lige så nemt at gå i de gængse tøjforretninger og komme hjem med de perfekte bukser. Du kan sikkert stadig huske de mirakelbukser, du faktisk fandt engang!

Lange bukser til høje kvinder er lidt af en kunst at finde. Heldigvis findes der flere hjemmesider på nettet, der tilbyder lange bukser. Du kan få et ekstra 10 cm at løbe på, så hele benet endelig kan få lov at blive dækket af stof!

Høje hæle?

Sneakers har i flere år været den største dille, hvad angår skomoden, og selvom sneaks både er komfortable og afslappet fodtøj, kan det at tage en sko med hæl på også være skønt i ny og næ. Med din højde har du nok vænnet dig til følelse af at rage lidt op. Det vil selvsagt føles markant for dig, hvis du tager hæle på efter lang tid uden. Men nyd det! En højhælet sko er både flot og elegant, og vil også klæde dig og din højde.

Er du ikke vant til hæle, kan du starte med en lille hæl eller en kilehæl, så du ikke føler dig alt for usikker på benene. Lange bukser til en høj kvinde kan give et professionelt og elegant udtryk, hvis du parrer de lange bukser med et par højhælede sko. 

Kommentarer