Magaxin

Find de rette stomipleje-produkter til dine behov

Artiklen er sponsoreret.

I dag findes der mange typer stomiprodukter på markedet. De mange valgmuligheder kan virke overvældende for stomibrugere. For hvordan ved du hvilke produkter, der er de rette til netop din stomipleje?

Det vigtigste er, at du finder stomiprodukter, der passer godt til din kropsform. Det gælder især mavens hudområde omkring stomien. Det har nemlig stor betydning for, hvilke stomiprodukter, der er de rette for dig.

Hvilke produkter kan du vælge imellem til din stomipleje?

Alt efter din kropsfacon kan man inddele stomiprodukter i 3 forskellige typer:

1.     Flade stomiprodukter til dig, hvor området omkring din stomi er i niveau med din mave.

2.     Konvekse stomiprodukter til dig, der har en stomi, som er skæv eller indtrukket og derfor har behøv for ekstra støtte omkring stomien.

3.     Konkave stomiprodukter til dig, der har brok eller buler omkring din stomi, og derfor har brug for et produkt, der omfavner bulen uden at give folder i klæberen.

Derudover skelner man også mellem 1-dels og 2-dels produkter. Ved 1-dels stomiprodukter sidder posen fast på klæberen. 2-dels produkter består derimod af 2 separate dele: en basisplade, som klæbes fast til huden, samt en stomipose, der sættes fast på pladen.

Du kan også vælge mellem lukkede og tømbare stomiposer. Den lukkede stomipose bruges til kolostomier, hvor afføringen har en mere fast konsistens. De tømbare stomiposer bruges især til ileostomier, hvor afføringen er tyndere, og hvor man har brug for at tømme posen flere gange dagligt.

Når du vælger dine stomiprodukter, er det derfor vigtigt at overveje følgende:

  • Hvordan er din kropsform og området omkring din stomi?
  • Har du behov for ekstra støtte for at sikre en tæt vedhæftning?
  • Har du behov for ekstra diskretion, f.eks. hvis du ofte går i meget lyst eller tætsiddende tøj?
  • Dyrker du sport eller andre aktiviteter, der skal tages højde for? Hvis du f.eks. styrketræner, kan et støttebælte til din stomi give ekstra sikkerhed.

Ved at afdække disse ting har du bedre forudsætninger for at vælge de stomiprodukter, der sikrer dig en optimal pleje.

Stomipleje-produkter til dig med hudproblemer

Hudproblemer i forbindelse med stomi er et problem hos mange stomibrugere. Det kan vise sig som rød, irriteret og øm hud omkring stomien. Hudproblemer kan være smertefulde, og de kan i værste fald resultere i infektioner. Derfor er det afgørende, at du så vidt muligt forsøger at forebygge dette.

Det bedste, du kan gøre, for at forebygge hudproblemer er hudproblemer er at vælge et stomiprodukt der passer til din kropsform, så du undgår lækage. Lækage, som giver output på huden er den primære årsag til hudproblemer.

Derudover er det en god idé at rense huden med lunkent vand og sæbe uden parfume. Husk også at vaske dine hænder hver gang, du har tømt eller skiftet din pose. Når du renser huden, er det desuden vigtigt, at du lader huden tørre helt. Hvis huden er fugtig, risikerer du nemlig, at din klæber ikke klæber så godt til huden.

Der findes også flere gode tilbehørsprodukter til stomi, som kan være med til at forebygge hudproblemer, såsom:

  • Klæbefjernere
  • Hudbeskyttelsesfilm
  • Tætningsringe
  • Barrierecreme.

Bestil gratis vareprøver hos Coloplast Care

Det kan være svært at finde ud af præcis hvilke produkter, der passer til dig og din stomi. Hvis du er i tvivl, kan du med fordel melde dig ind i Coloplast Care. Her kan du bestille gratis vareprøver direkte på deres hjemmeside. Samtidig får du med Coloplast Care adgang til hjælp og vejledning fra kompetente sygeplejersker, der har masser af erfaring med rådgivning i stomipleje, produktvalg og hvad der ellers fylder, når man lever med stomi.

Du kan få vejledning over telefon, ligesom du kan tilmelde dig månedlige mails eller løbende følge med i opdateringer på deres hjemmeside, når det passer dig. 

Kommentarer