Vi er nødt til at få gang i en indsats for at få flere unge ud på arbejdsmarkedet.

Debatindlæg af:

Frederik Enevoldsen, næstformand i Dansk Ungdoms Fællesråd

Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Morten Skov Christiansen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Vi husker nok alle vores første job. Det involverede måske en trækvogn fuld af aviser, en stak bøger, der skulle sættes på den rigtige plads i bibliotekets reol, eller en flaskeautomat, der skulle tømmes. Mange af os kickstartede nemlig vores arbejdsliv allerede som teenagere med et fritidsjob. Men i dag har under halvdelen af de 13-17-årige et fritidsjob.

Alle unge fortjener en god start på livet, hvor de er en del af samfundet og indgår i et fællesskab.

Vi kan se, at der stadig er alt for mange, for hvem det ikke lykkes, og som ender uden fast tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. For DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd), Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er det en bekymrende udvikling.

En af de ting, vi må sørge for, er, at flere unge tidligt stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet.

Mens beskæftigelsen aldrig har været højere i det danske samfund, og virksomhederne kalder på mere arbejdskraft, har de unge ikke i samme grad taget del i jobfesten. Der er ca. 41.000 færre 13-17-årige i fritidsjob i dag end før finanskrisen. For i perioden 2008 til 2020 faldt antallet af unge i fritidsjob fra 192.100 (54,2 procent) til 151.050 (44,2 procent).

Det er en bekymrende udvikling, fordi de unge går glip af de vigtige værdier, vi får af at være på arbejdsmarkedet. På arbejdspladsen lærer vi at komme til tiden, tage ansvar og være en del af et fællesskab. Her mødes vi på tværs af sociale skel, køn og alder i et forpligtende arbejdsfællesskab.

Uanset om man sætter varer på hylderne i supermarkedet eller står bag disken hos bageren, så får man med et fritidsjob vigtige kompetencer med sig, som man kan bruge senere i livet.

Hvor i landet du er født, definerer i høj grad sandsynligheden for, at du har/ikke har et fritidsjob. Mens ca. 7 ud af 10 unge på Læsø og Ærø er i fritidsjob, så gælder det kun ca. 3 ud af 10 unge i kommuner som Gentofte, Frederiksberg og Lyngby-Taarbæk.

Et fritidsjob er en vigtig trædesten til arbejdsmarkedet såvel som til voksenlivet. Et fritidsjob kan inspirere og motivere unges uddannelsesvalg og lærer den enkelte unge, hvordan en arbejdsplads fungerer. Den tidlige erfaring med fritidsjob er i særdeleshed med til at understøtte forståelsen og respekten på tværs af faggrupper og social baggrund senere hen i arbejdslivet.

På den måde bidrager fritidsjobs også til at styrke sammenhængskraften i samfundet. Derfor skal vi have alle unge med, uanset hvor de bor, og uanset hvilken social baggrund de har.

Ifølge TrygFondens Børneforskningscenter klarer unge med fritidsjob sig bedre i skolen, de starter hurtigere på en ungdomsuddannelse og begår mindre kriminalitet. Samtidig har det ingen betydning for deres fravær i skolen. Et fritidsjob kan således være med til at bane vejen for et godt ungdomsliv.

I dag har næsten 45.000 unge i alderen 15-24 år hverken job eller uddannelse. Det er et gevaldigt problem både for den enkelte unge og for samfundet. Vi tror på, at en øget indsats for at få flere unge i fritidsjob er en del af løsningen til at sikre, at unge senere i livet ikke er uden for arbejds- og uddannelsesfællesskabet.

Derfor bør det være en ambition for os som samfund at sikre, at vi som minimum når tilbage på det niveau, vi havde før finanskrisen – men også gerne mere end det. Vi bør sørge for, at 191.100 unge kommer i fritidsjob inden 2030. Fordi det er til gavn for både individet og samfundet.

Vi håber, at regeringen og Folketinget vil være med til at løfte opgaven.